Behandlinger

Book en tid


Behandlinger



Fedtfrysning - hos Gitta
Fedtfrysning er genialt til dem, som ønsker at tabe sig på et specifikt område af kroppen. Det er uhyre svært at styre, hvor på kroppen fedtet vil blive nedbrudt ved at motionere og træne. Og hvordan skal du træne, hvis fedtdepoterne har samlet sig et specielt sted? Her er fedtfrysning en oplagt mulighed til at komme af med de genstridige fedtdepoter, uanset om det er, mormorarmene, maven, ryg-deller, inder/yderlår eller et helt andet sted.

Fedtfrysning er kort sagt en behandling, som går ud på, at nedfryse uønskede fedtdepoter på kroppen, så fedtcellerne krystalliserer, og derved slås ihjel, og efter nogen tid naturligt udskilles fra kroppen.

Fedtfrysning er en ufarlig og fuldstændig kontrolleret nedkøling af fedtceller på et specifikt område af kroppen.
Man har ved forskning og undersøgelser fundet ud af, at hvis man udsætter et bestemt område eller punkt på kroppen for nedkølingen, er det kun fedtcellerne, som bliver påvirket af dette. Derfor tager hverken væv eller andre celler i kroppen skade af nedkølingen, og det er også én af grundene til, at der er meget få, for ikke at sige næsten ingen, bivirkninger ved fedtfrysning.
En anden stor fordel ved fedtfrysning er også, at det er en behandling helt uden kirurgiske indgreb, i modsætning til f.eks. fedtsugning.
Der er dermed langt færre bivirkninger ved fedtfrysning, og det gør blandt andet, at du sagtens kan tage på arbejde dagen efter.

Har det nogen effekt?
Ja, det kan man roligt sige. En fedtfrysning nedsætter nemlig antallet af fedtceller, og efter en enkelt behandling vil hele 20-25 % af fedtcellerne på området være nedbrudt og udskilt af kroppen.
Man kan ofte se gode resultater lige efter behandlingen, men det fulde resultat ses først 6 til 12 uger efter, da kroppen er forholdsvis lang tid om at udskille de ødelagte fedtceller. Behandlingen kan gentages på samme område efter 4-6 uger, hvis du ønsker en yderligere fedtreduktion.

Hvordan foregår behandlingen?
Når du kommer starter vi ud med en kort konsultation, hvor det ønskede behandlingsområde bliver undersøgt, og du skal svare på nogle forskellige spørgsmål om medicin, allergier og lignende for at sikre, at fedtfrysningsbehandlingen er et godt og passende valg til lige netop dine behov og muligheder.

Afhængig af, hvilket område der skal behandles, ligger du på ryggen eller på maven, helt uforstyrret af andre.
Du får sat et mundstykke, som kan beskrives som et slags støvsugerhoved, på området, og huden vil ved hjælp af vakuum så blive suget ind i mundstykket.
Det kan føles lidt specielt og for nogle ubehageligt, i det øjeblik huden suges ind i mundstykket, men det er kortvarigt.

Når påsætningen er klaret, begynder nedkølingen til -10 grader og du kan mærke kulden i de første 5-10 minutter, hvorefter det aftager og forsvinder.
Du kan sagtens læse en bog eller arbejde på computer, alt afhængig af hvilket område det er, du skal behandles på, under behandlingen.

Efter behandlingen fjernes mundstykket og huden vil være kold, hævet og rød.
Behandlingen afsluttes med Ultralydsbehandling for ekstra fedtforbrænding og hurtigere målbar effekt og efterfølgende røde mærker og følelsesløshed på det behandlede område forsvinder også hurtigere.

Der bliver målt med målebånd til din journal, for at have noget at sammenligne med.

Bivirkninger ved fedtfrysning
En af de helt store fordele ved fedtfrysning, er de ganske få bivirkninger der er ved behandlingen. Du behøver nemlig ikke at tage dig nogle forbehold, hvis du skal have en behandling, for du bliver ikke begrænset i dagene efter.

Nogle vil opleve en ømhed, prikken eller følelsesløshed i området i nogle dage eller i få tilfælde i nogle uger efter, hvorefter ubehaget forsvinder fuldstændig.

For at få kroppen til at udskille de nedbrudte fedtceller, er det en god idé at leve sundt og drikke rigeligt med vand. Derudover bør du også dyrke motion jævnligt, for ikke at opbygge nye fedtdepoter i kroppen og for at få de bedst mulige resultater.

Hvem kan ikke behandles?
Personer under 18 år
Metoden er kun testet på personer over 18 år, hvorfor man ikke må udføre behandlingen på personer, der ikke er over denne alder.
Overvægtige
Personer, som er overvægtige eller svært overvægtige, er ikke egnet til denne form for behandling.
Undervægtige
Ligesom overvægtige personer ikke vil få noget ud af en fedtfrysning, er behandlingen ligeledes heller ikke egnet til undervægtige personer. Personer med en normal vægt eller som er let overvægtige, og som har genstridige fedtdepoter på kroppen, som ikke vil forsvinde ved sund kost og god motion, får mest ud af en fedtfrysning.
Gravide og ammende kvinder
Der er ikke blevet lavet nogle undersøgelser af, hvorvidt fedtfrysning på gravide eller ammende kvinder er skadende eller ej, hvorfor en fedtfrysning kun anbefales til kvinder, som ikke er gravide, og som ikke ammer, og som i øvrigt opfylder de resterende krav.
Kulde-allergikere
Måske har du aldrig hørt om det før, men nogle personer lider af kuldeallergi. Personer som lider af denne overfølsomhed over for kulde, oplever kløe og eksem, når de kommer i kontakt med eksempelvis koldt vand eller kold luft. Af denne grund bør kuldeallergikere ikke få udført en fedtfrysning.
Personer der får blodfortyndende medicin
Der er mange årsager til, at man tager blodfortyndende medicin. Størstedelen af dem, som tager denne slags medicin lider af sygdomme i hjertet eller kredsløbet, som fører til stor risiko for blodpropper forskellige steder i kroppen. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvorvidt fedtfrysninger kan påvirke den blodfortyndende medicins virkning, hvorfor det anbefales, at personer, der får blodfortyndende medicin, ikke bør få foretaget en fedtfrysning.
Personer med fremmedlegemer i kroppen
Personer med fremmedlegemer i kroppen bør ikke udsættes for en så kraftig nedfrysning, som er tilfældet med fedtfrysninger. Fremmedlegemet kan eksempelvis være en pacemaker eller et indopereret broknet.
Personer med eksem, sår eller betændelse
Områder med eksem, sår eller betændelse behandles ofte ikke, da en nedkøling af disse lidelser/gener kan have en negativ virkning på området. Derfor bør området først blive behandlet, når såret er helet, betændelsen er væk, eller eksemen er gået i sig selv igen.


Muskeltoning med BodySculpt - hos Gitta
BodySculpt er til dig der ønsker at opbygge muskler som sixpack, biceps, triceps, splittede mavemuskler, opstram af mormor-arme, baller, balleløft eller lår.
Alle kan få glæde af behandlingen, så længe man ikke er decideret overvægtig.
Behandlingen toner kroppen, opbygger muskelmasse og forbrænder fedt og er også velegnet for personer, som i forvejen er fit, -går til fitness, dyrker sport eller løbetræner.

En BodySculpt maskine afgiver elektromagnetisk energi via store pads der lægges på de områder du vil have behandlet. Magnetismen fremprovokerer sammentrækninger af dine muskler og på 30 minutter gennemgår du hele 20.000 af dem. Det svarer altså til 20.000 mavebøjninger eller 20.000 squats hvis det er ballerne der bliver behandlet.

En behandling tager 30 minutter, og der vil ofte kunne ses forskel med det samme eller indenfor et par dage, men det endelige resultat af en Muskeltoning behandling ses efter nogle uger. Der anbefales 4-6 behandlinger i 2-3 uger for optimalt resultat.

Der kendes ingen bivirkninger ud over træthed og ømme muskler.

Du kan IKKE behandles med BodySculpt hvis?
Du er gravid
Har hjerteproblemer
Har Epilepsi
Har Pacemaker
Anvender spiral med kobber
Har indopereret metalgenstande eller net i kroppen
Du er blevet opereret i området inden for det sidste år
Er under 18 år
Har en BMI over 30 eller under 19,5

Der er er dog store forskelle på, hvad kroppen består af, og er man veltrænet og muskuløs, kan mam godt komme op på en BMI på over 30 uden at have mange gram fedt på kroppen.


Bækkenbundsbehandling med EMSeat - hos Gitta
EMSeat er en ny metode til at træne bækkenbunden ved hjælp af elektromagnetisme
Når du sidder på en EMSeat vil dine bækkenbundsmuskler blive udsat for ca. 15.000 muskelsammentrækninger på 20 minutter. Det styrker musklerne og genetablerer desuden den neuromuskulære kontrol med vandladningen hos både kvinder og mænd.
Behandlingen er mere effektiv end nok så mange bækkenbundsøvelser og knibeøvelser.
Amerikanske studier viser at op mod 95% af alle behandlede med magnetbehandlingen bliver helbredt eller får forbedret deres situation så meget, så deres livskvalitet er kraftigt forbedret.
Det viser sig desuden, at behandlingen giver opstramning af vagina.

Du sidder 20 minutter på EMSeat med tøjet på. Det anbefales at møde op i komfortabelt – ikke for tykt tøj. Du kan selvfølgelig tage bukserne af og sidde i trusser på sædet, men det er ikke nødvendigt.
Behandlingen er smertefri og helt uden gener. Du mærker kun til de magnetiske impulser, som får dine muskler til at trække sig sammen i forskellige rytmer.

Der anbefales 6-10 behandlinger i 4-6 uger for optimalt resultat.
Mange vil opleve forbedringer allerede efter første behandling, men som regel vil forbedringerne opleves løbende over nogle uger. Maksimal effekt skulle indtræffe efter ca. 3 måneder.
Effekten af et forløb holder herefter i 6-12 måneder. Efter 6 måneder kan man genoptage behandling, hvis det er nødvendigt.

Kliniske studier i USA har vist at 95% var tilfredse og oplevede forbedret livskvalitet. 67% kunne nedsætte forbruget eller helt stoppe med at anvende bind eller ble.

Du kan IKKE behandles med EMSeat, hvis?
Du er gravid
Har epilepsi
Har pacemaker
Har indopereret metalgenstande i kroppen
Har hjerteproblemer, eller har haft hjertestop
Er i et kræftforløb
Har en hjerneskade, eller gennemgået en hjerneoperation
Har menstruation
Har kobberspiral
I tvivlstilfæle spørg din læge


Hårtabsbehandlinger - hos Susia
Hårtab er for mange mænd et problem, der fylder meget, og mange vil i større eller mindre grad opleve hårtab gennem livet. Høje tindinger, tyndt hår eller helt eller delvist skaldethed er hyppige problemer, som der for bare få år siden var meget lidt at stille op overfor. I dag er der flere forskellige muligheder. Hos Studio Nouvelle har vi to behandlingstyper: Stamcelleaktivering og hår micropigmentering (SMP)

STAMCELLE AKTIVERING - hos Susia
Stamcelle aktivering er en effektiv behandling mod hårtab og skaldethed.
Med denne teknik får vi dine egne hår til at vokse, helt uden hårtransplantation.
Vi stimulerer i stedet hårsækken, med en meget lille nål, der samtidig fører hårvækstskabende peptider ind, som aktiverer ens egne celler. Vi arbejder kun i øverste hudlag og derfor er behandlingen smertefri og produktet er hverken skadeligt for din hud eller dit helbred.

For at skabe resultater der er tilfredsstillende, er det nødvendigt at anvende hjemmeprodukter.
Behandlingen vil skabe helt nye hår som er meget fine og tynde, og de skal derfor stimuleres med en serum, for at gøre dem stærkere, tykkere og mørkere.
Forskellen på serum og stamcelleaktiverings behandlingen er stor. Serummet virker nemlig kun på eksisterende hår, hvor behandlingen går ind og skaber ny vækst.

For at forebygge at problemet vender tilbage, men også for at styrke håret skal du spise et kosttilskud der hedder DHT blocker.

Hårtab hos mænd skyldes bl.a. kønshormoner. Naturligt hårtab kaldes androgenetisk alopecia. Det er enzymer der i mandekroppen omdanner testosteron til dihydrotestosteron (DHT).
Det er forskelligt fra mand til mand hvor meget man har af dette enzym, men mængden er arvelig.

DHT gør håret på hovedet både tyndere og kortere, men det spiller samtidig ind hvor mange receptorer man har på hovedet. Jo flere receptorer, jo større hårtab.
Det er nemlig receptorerne der angriber hormonerne og får håret til at falde af.
Hårvækst andre steder på kroppen er ikke påvirket af hormoner på samme måde.

DHT er videnskabelig bevist at være skyld i forstørret prostata og prostatakræft. DHT blockerne er udviklet på baggrund af den lægefaglige forskning i kunstig DHT-blokering til prostata-syge mænd.
Man fandt ud af at en bivirkning til produkter var nye hår på hovedet. Derfor videreudviklede man DHT blocker mod hårtab med 100% naturlige, økologiske og bivirkningsfrie ingredienser.

DHT blockerne består af:
•E-vitamin
•Græskarolie
•Pygium og Zink (for optimal optagelse af ingredienserne)
•Essentielle olier fra Sawpalmebær (som er den vigtigeste ingrediens der hæmmer omdannelse af testosteron til DHT samt produktionen fra Alfa-5 enzymet.
•Omega-3 fedtsyrer (der har en Anti-inflammatorisk effekt via bl.a. brændenælderod)
•Biotin B7 (der sørger for at kosttilskuddet optages effektivt via boldbanen)

Stamcelleaktivering kræver 4-6 behandlinger (2-3 for bryn) med 4-6 uger imellem hver behandling. Du vil kunne se resultater efter 2-3 måneder.

SMP (Scalp Micro Pigmentering) - hos Susia
Hårpigmentering er en avanceret og revolutionerende behandling, der skaber en naturtro 3D simulering af mikro-hår. Illusionen er så realistisk, at ingen vil bemærke, at det ikke er dit eget hår.
Små pigmenter injiceres i øverste hudlag i hovedbunden, og giver derved et naturligt udseende af hårsække.
Hårpigmentering egner sig både til dig der er helt eller delvist skaldet, har høje tindinger, tyndt hår, eller hvis du lider af Alopecia eller arvæv.

Ved behandling af skaldethed, måne og høje tindinger, vil det være nødvendigt at holde et let barberet udtryk, for at opnå et naturtro resultat, da pigmenteringen simulerer hårsække/stubbe og ikke vil blende sammen med langt hår.

Ved behandling af tyndt hår er det muligt at skabe et tættere og fyldigere look, og her blendes det pigmenterede arbejde sammen med det naturlige hår.

SMP holder i mange år, men nogle vil føle det nødvendigt at få frisket op efter nogle år.
Behandlingen laves ofte (afhængigt af område) over flere omgange, med 1-2 uger mellem.

Skaldet: 3-4 sessioner
Tyndt hår: 2-3 sessioner
Alopecia: 2-6 sessioner
Arvæv: 1-4 sessioner
Høje tindinger: 2-3 sessioner
Om Permanent Makeup - hos Susia
Permanent Makeup er kort sagt pigmenter, man deponerer i det øverste hudlag, ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr. Dog er alt permanent makeup i realiteten kun semi permanent, da pigmentet forsvinder med tiden.

Vi pigmenterer eyeliner, læber og øjenbryn.

Permanent Makeup adskiller sig fra den almindelig tatovering på flere områder. Både fordi vi placerer pigmentet i øverste hudlag, i modsætning til en tatovering, der laves langt dybere. Men også fordi de pigmenter vi bruger er specieldesignet til netop permanent makeup, og ikke er det samme som tatoverings blæk. Derfor blegner permanent makeup gradvist eller forsvinder helt i løbet af 1-5 år.

Hvor længe permanent makeup holder, afhænger af hvilken type behandling man har fået foretaget, men endnu mere af den enkeltes hudtype, alder, livsstil, medicinforbrug og mange andre faktorer. Derfor anbefales det at få frisket sin permanent makeup op ca. en gang om året. Ved microblading kan det være nødvendigt allerede efter 6 mdr. Dette kalder vi et Color Boost.

Det er kundens eget ansvar at holde øje med sin permanent makeup, og få booket sin tid til color boost, inden pigmentet er helt eller næsten væk. Ellers vil behandling betragtes som en ny behandling til fuld pris, da der skal måles op på ny.

Hvordan udføres behandlingen
Vi starter behandlingen med en snak om ønsker og forventninger. Derefter vil opmåling og optegning finde sted og du vil blive bedt om at godkende optegningen og give din mening til kende.

Behandlingen påbegyndes først når du har godkendt formen og vi er enige om, at det er den rette form til dig.
Herefter vil du få påført bedøvelsescreme på det område, du skal behandles. Denne bedøvelse skal sidde på huden i ca. 15-20 min. inden vi går igang.

Efter behandlingen vil du højst sandsynligt være mere eller mindre hævet og rød i området og farven vil oftest fremstå mørk og markant. Hævelsen og rødmen fortager sig i løbet af 1-2 dage. Farven vil dog blive mørkere i dagene efter. Dette skyldes oxidering af farven, og er en del af helingsprocessen, samt at der dannes en sårskorpe på området.

Af disse årsager, kan man heller ikke vurdere det endelige resultat på dette tidspunkt og man er derfor nødsaget til at væbne sig med tålmodighed. Farven vil efter 1. behandling typisk falme 30-50% og ved læber 70%.

Efter ca. 5-7 dage vil sårskorpen gradvist falde af og farven vil på dette tidspunkt se meget lys ud. Det er helt normalt og det skyldes at huden er helt ny og pigmentet endnu ikke er trukket helt op til overfladen. Huden skal have tid til at bygge sig op igen. Den komplette heling af huden tager ca. 28- 45 dage, afhængig af hudtype, helbred, livsstil og alder. Herefter vil pigmentet blive tydeligere igen, og man kan færdiggøre behandlingen med en efterfølgende behandling.

Behandling med Permanent Makeup er altid en proces som kræver 2 til 3 behandlinger. Det er derfor en nødvendighed at at få foretaget minimum én efterfølgende behandling (touch up) 6-8 uger efter den oprindelige behandling. Før kan man IKKE betragte behandlingen som færdig.

Vi anbefaler at du booker din tid til touch up samtidig med, du booker til første behandling. Det er blot for at sikre dig, at du kan få en tid imellem de 6-8 uger efter din første behandling, hvor touch up behandlingen gerne skal finde sted.

Vigtige informationer inden behandlingen
Inden behandling af permanent makeup, er der nogle procedurer, der er vigtige at følge, for at du får det bedste resultat.
Afhængigt af behandlingstyper og helbred, skal du starte dine forberedelser en uge før.

Har du tendens til forkølelsessår, og skal du have foretaget permanent makeup på læberne, skal du tage en forebyggende kur en uge forinden, som du kan få hos lægen.

Vi anbefaler desuden til alle kunder, uanset behandling, at de i minimum tre dage inden behandling, undgår blodfortyndende medicin, E-vitamin, fiskeolie samt andre olier og stærke antibiotika.

24 timer inden behandling bør du også undgå alkohol, smertestillende (ud over Panodil) samt koffein.
Disse påbud er med tanke på at undgå unødige komplikationer, så du kan opnå det flotteste resultat.

Risici og forholdsregeler
Permanent makeup er et håndværk på et levende lærred – nemlig din hud. Derfor er det ikke muligt at garantere for slutresultaterne. Du kan f.eks. risikere, at din hud vil afstøde noget af farven. Vær opmærksom på at der ALTID skal foretages minimum 2 behandlinger, førend din permanent makeup behandling kan betragtes som værende færdig. I nogle tilfælde skal der foretages flere permanent makeup behandlinger end normalt, før et tilfredsstillende resultat er opnået.

I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødning af farve, hvilket betyder, at huden ikke vil lagre farven. Derfor er videre permanent makeup behandling ikke muligt. Der ydes ingen tilbagebetaling for de permanent makeup behandlinger, der er foretaget, og dette må anses som værende en sjælden risiko.

For at give dig den bedste permanent makeup behandling, vil du blive bedt om at udfylde et helbredsskema, så vi kan få indsigt i eventuelle risici. Du har her mulighed for at annullere permanent makeup behandlingen, på baggrund af eventulle risici, hvis du ønsker.

Vælger du at få permanent makeup behandlingen, vil vi finde frem til de rette farver, som vil passe bedst til din hudtype, så du får det flotteste resultat.

Aftercare
Aftercare har en stor betydning for dit endelige resultat. Derfor er det vigtigt at du følger anvisningerne nøje.
Én gang i timen, de første 3 timer efter behandlingen, skal du rense lymfevæsken af det behandlede område, med en fugtig vatrundel og duppe dem tørre efterfølgende. Herefter skal du påfører den udleverede aftercare creme i et meget tyndt lag. Kommer der fortsat lymfevæske, skal du rense det af og smøre med cremen igen, en gang i timen, indtil de ikke længere væsker.
De efterfølgende 7 dage, smører du området ca. 3 gange dagligt.

Undgå:
I de første ca. 7 dage efter (indtil sårskorperne er faldet af), må dine bryn ikke blive våde eller få sol. Du kan godt gå i bad, men dæk evt. området til med en tør klud, når du vasker hår, og stå ikke for længe i dampen.

Undgå derfor at dyrke sol (også solarie), gå i sauna, bade i swimmingpool/havet/spa, samt at træne så du sveder.
Det er også yderst vigtigt at du ikke piller eller trækker sårene af, da du vil trække pigmentet med ud, og kan ende med at skulle have flere behandlinger.

Hvem kan ikke blive behandlet
Som udgangspunkt, skal man være sund og rask, når man skal have lavet permanent makeup og derfor er ikke alle egnede til behandlingen.

Du er ikke egnet hvis du lider af:
-Ehler-Danlos syndrom (bindevævssygdom)
-Alle former for kræftsygdomme (der skal forelægge en læge erklæring, såfremt at der behandles alligevel og det er således også på eget ansvar at behandlingen udføres)
-Ichtiosis (Hudsygdom)
-Psoreasis i det område der skal behandles (hudsygdom)
-Tendens til keloid ardannelse
-Lupus (reumatisk sygdom)

Ligeledes behandler vi ikke:
-Gravide og/eller ammende
-Herpes/forkølelsessår i udbrud
-Betændelsestilstande i kroppen
-Feber
-Hormonforstyrrende præparater
-Læber med botox eller fillers

Udover det oplyste ovenfor, tillader vi os også, at afvise visse kunder.
Vi behandler ikke kunder, der mangler forståelse for den proces som behandlinger indenfor permanent makeup er, samt de risici og forholdsregler der skal tages op til overvejelse inden, man vælger at modtage behandling.
Vi behandler heller ikke, hvis vi fornemmer, at du som kunde, er usikker ifht. behandlingen og ikke har tillid til vores faglighed, professionalisme, samt vores færdigheder/kompetencer indenfor permanent makeup.

Vi afviser også at behandle kunder som har urealistiske forventninger til det resultat der kan opnåes med permanent makeup samt kunder der ønsker at få bryn, eyeliner eller læber som ligger udenfor de korrekte æstetiske principper.


Permanent Makeup - Bryn - hos Susia
Microblading (hairstrokes)
Med microblading er det muligt at lave et meget naturtro bryn, der ligner ægte hårstrå.
Behandlingen er for dig der har et sparsomt bryn, og ønsker mere fylde eller en korrekt form på dit bryn, men ikke ønsker et tydeligt markeret eller makeuppet look. Behandlingen egner sig ikke til personer med fedtet eller grovporet hud.

Microblading er et manuelt stykke arbejde, som udføres med en specialdesignet kniv, bestående af små nåle, der sidder tæt på en række. Med den skærer man små fine hårstrå i hudens øverste hudlag, hvori man påfører farven.
Denne teknik sikrer et ultra naturligt udseende, der ligner rigtige hårstrå, og ingen vil lægge mærke til, at du har fået lavet permanent makeup.

Powder og Ombre Brows
Powder brows er en blød skygge man lægger i brynet. Behandlingen er ideel til dig, der er vant til at tegne dine bryn op og ønsker at slippe for det, eller ønsker en korrekt form som passer til netop dig. Man kan lave et mere markeret look end med microblading, men stadig med bløde overgange, så det får et pudret makeuppet udseende.

Ombre brows er samme teknik som ved powder brows, men her er det den specielle effekt man skaber, som kaldes ombre. Man kan med denne effekt lave et meget naturligt og mildt bryn, ved at fade farven mere eller mindre ud, ind mod midten af brynet, og evt. op mod øvrekanten, hvis ønsket.

Hybrid Brows
Hybrid bryn er en kombination af microblading hairstrokes og powder brows’ bløde skygge.

Permanent Makeup - Læber - hos Susia
Læbe pigmentering har ændret sige meget den seneste tid, og defor skal disse behandlinger IKKE sammenlignes med den gamle læbestreg som mange forbinder permanent makeup af læber med.

Her fremhæver vi den naturlige form af læberne, og giver dem et løft, symmetri og farve.
Behandlingen kan give dine læber 30% mere volumen, så går du med tanken om filler eller botox, er det måske slet ikke nødvendigt, efter denne behandling.
Med læbe pigmentering er det også muligt at dække ar, give naturligt blege læber et boost eller et dramatisk nyt udseende med en selvvalgt farve, så du slipper for at bruge læbestift. Men med pigmenter i mange forskellige farver er det også muligt at matche netop din læbe farve, og lave et så naturligt look som muligt.
Vi laver tre typer læber; Soft lips, Classic lips og Ombré lips.

Permanent Makeup - Eyeliner - hos Susia
Med permanent eyeliner giver det dig mulighed for et friskt look og du slipper for besværet ved at lægge eyeliner selv. Glem alt om, hvordan din eyeliner sidder og ser ud og nyd den tillid og frihed det giver at vide, at
du altid ser perfekt og frisk ud.

Vippefortætning - hos Susia
Er en lille tynd linje der blot ligger fint ind mellem vipperne for at skabe en naturlig forlængelse af vipperne.

Lash Lift - hos Gitta
Et Lash lift er et Semi permanent øjenvippe buk der holder i 6-8 uger. Det er for dig som foretrækker en mere naturlig måde at få dine vipper til at syne længere på, ved at give dem et smukt løft.

Ved hjælp af silikonepads som lægges på de øvre øjenlåg, løftes dine vipper forsigtigt op og fæstes ved hjælp af en vandbaseret gel. Derefter påføres Lash Lift Permgel, hvorefter den neutraliseres. Herefter farves vipperne. Til sidst frigøres vipperne fra silikonen, der renses og smøres med øjencreme og gives keratin vippepleje.

Bemærk: Det anbefales ikke at udsætte dine Lash Liftede vipper for vand, damp, sauna og makeup de første 24 timer, grundet Keratinbehandlingen.

Ansigtsbehandlinger - hos Gitta

Fractional Micro Needling - 75 min. (Osmosis):
Behandlingen er velegnet til: Slap og tør hud, Akne-ar, Strækmærker, Pigmentforandringer, Solskadet hud, Rygerhud, Rynker og Linjeforandringer, Store porer, Fedtet og Uren hud, Grov hud-struktur. Hals kan også behandles.
Ved at prikke i hudens overflade med små nåle frigives der naturlige væksthormoner, som booster collagen-produktionen og dermed hud-fornyelsen. Denne proces er med til at give dig en mere ensartet, sundere, finere og blødere hud.
Ønskes synlige og holdbare resultater, er det nødvendigt at indgå i et kurforløb bestående af 3-6 behandlinger med 3-4 ugers interval.
I behandlingen anvendes produkter fra Osmosis MD,
der fokuserer på en “holistisk heling” med ikke skadende, patenterede ingredienser for at aktivere genopbygning (på et farmaceutisk niveau) og behandle udfordrende hudproblemer. D.v.s. at styrke hudens medfødte evne til at helbrede sig selv.
Derudover anbefaler vi til efterfølgende daglig hjemmepleje at anvende Osmosis MD produkter for optimal regenerering af huden: 2 produkter til hjemmepleje er inkluderet i prisen ved første behandling.
Effekten af behandlingen kan variere, da den afhænger af hudens udgangspunkt. De fleste oplever en god effekt med synlige resultater 8-10 uger efter forløbets start.
Indledende afrenses og peeles huden for døde hudceller, gammel makeup og urenheder. Bedøvelsescreme påføres i 20 min. Microneedling behandlingen udføres. Beroligende maske fra Osmosis påføres.
Huden vil være meget rød det efterfølgende døgn, og der kan forekomme let skorpedannelse i 3-4 dage efter behandlingen.
Det er vigtigt at du plejer huden hjemme med Osmosis produkter, der følger med i din første behandling, til regenerering, fugte og berolige huden, så du opnår optimale resultater.

Vitamin C25 Behandling 60 min. - Booster Collagendannelsen, mindsker rynker og pigmenter, og giver Glød (Yon-Ka Paris):
Vitamin C25 behandlingen giver fornyet liv og udstråling til din hud. Booster kollagendannelsen så huden får mere fylde og fasthed. Huden bliver mere ensartet i farve og struktur. Mindsker rynker, pigmenter og giver glød.
Enkeltstående behandling eller, som kur-forløb 1x ugen i 4 uger.
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, dobbeltrens, aromatisk inhallation, aromatisk kompres, soft Peel, Lucas damp med 5 æteriske olier, anti-age dybdevirkende peeling, afslappende ansigts-massage med Vitamin C-25 og tilpasset creme, hovedbundsmassage, fugtmaske, øjencreme, afsluttende Vitamin C-25 og tilpasset creme, afsluttes med en frisk aromatisk opvågning samt stræk.

Dybderens og Wellness 75 min. (5 faset rens, afstresser og giver glød + håndmassage (Yon-Ka):
En dybderensende, opfriskende og afslappende ansigtsbehandling. En af de mest omfattende ansigtsbehandlinger, der vil sikre en ren, perfekt afbalanceret hud fuld af glød. Behandlingen tilpasses og anbefales til alle aldre.
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, aromatisk kompres, afrens, 2x Lucas damp med 5 æteriske olier, blid fugtgivende og vegetabilsk eksfoliering, frugtsyre peeling, dybderens, øjen- og læbe massage, afslappende massage af ansigt, hals og decolleté, dybderensende maske med aromatisk kompres, håndmassage, spray med Lotion Yon-Ka, tilpasset fugtgivende dagcreme, afsluttes med en frisk aromatisk opvågning samt stræk og lille rygmassage.

Eksklusiv Anti-Age 50+ 75 min (Lift, opstram, udglatter, giver udstråling og fantastiske resultater + håndmassage) (Yon-Ka):
Behandlingen der giver spektakulære resultater! Nyd en behandling for at øge din udstråling eller vælg et forløb på 4 behandlinger, som vil give dig en spektakulær anti-age effekt - Lift, fylde, udglatning og udstråling + håndmassage.
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, aromatisk kompres, afrensning, Lucas damp med 5 æteriske olier, stimulering af energitrykpunkter, dobbeltpeeling kombineret med dræningsteknikker, massage af øjen- og læbeområde, afslappende massage af ansigt, hals og decolleté, biocellulosemaske og håndmassage, spray med lotion Yon-Ka, tilpasset fugtgivende dag- og øjencreme, afsluttes med en frisk aromatisk opvågning samt stræk.

Anti-Age 35-55 - 60 min. (LIft, Opstram, udligner linjer, genopbygger og giver strålende hud) 35-55 (Yon-Ka)
En lækker anti-wrinkle behandling til 35-55 årige,
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, aromatisk kompres, afrens, Lucas damp med 5 æteriske olier, dybdegående eksfoliering med Yon-Ka frugtsyre, anti-wrinkle massage-teknikker, massage af øjen- og læbeområdet, afslappende massage af ansigt, hals og decolletè, rensende lermaske eller lift-maske, spray med Lotion Yon-Ka, samt tilpasset dagcreme. Afsluttes med en frisk aromatisk opvågning og stræk.

Diamantslibning 60 min
Med diamantslibning af huden en dybdegående peeling, som blidt fjerner de døde hudceller, øger blodcirkulationen og genskaber en fin glød i din hud.
Diamantslibning kaldes også diamantpeeling eller diamant microdermabrasion.

Diamantslibning af huden er god mod:
• Acne
• Store porer
• Rynker og linjer
• Forhøjet talgproduktion
• Trist træt hud
• Uren hud
• Poser under øjnene
• Affaldsstoffer i vævet
• Forhøjet pigmentering
• Hævelser i ansigtet
• Har en dybderensende effekt

Diamantslibning af huden er den mest effektive behandlingsform inden for micro-dermabrasion (peeling). Diamantsliberen har forskellige slibehoveder med forskellig styrke. Vi justerer og vælger den/de slibehoveder, der præcist matcher din hudtype og dit hudproblem. De små fine diamanter på slibehovedet peeler meget nænsomt de døde hudceller væk fra huden.
På diamantsliberen sidder der desuden et vakuumsug, som er med til at fjerne de døde hudceller, og som effektivt stimulerer blodcirkulationen både i dybden og i de øverste hudlag. Dette er med til at mindske rynker og fine linjer i huden, og fjerne affaldsstoffer fra vævet. Ved hjælp af vakuumsuget renses huden effektiv i dybden. Dette sker, fordi vakuumsuget skaber et undertryk, som blødgør talgen i huden og gør det flydende, så selv dybereliggende talg bliver drænet ud af huden via suget. Resultatet er en tydeligt renere hud med mindre porer og masser af glød

Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, afrens, diamantslibning, aromatisk kompres, tilpasset creme og let ansigtsmassage, tilpasset maske, Lucas damp med 5 æteriske olier, afsluttes med tilpasset ansigtscreme, samt aromatisk opvågning.

Basis Behandling 60 min. (Giver fugt, nærer og beroliger, tør, udpint, sensitiv hud eller Rosacia) - Yon-Ka)
Behandlingen der får din hud i balance igen.
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, afrens, 2xLucas damp med 5 æteriske olier, blid fugtgivende og vegetabilsk eksfoliering, (evt. et tilvalg af Lys-terapi), beroligende maske, øjen- og læbemassage, afslappende massage af ansigt hals og decolleté, samt hovedbundsmassage, stimulerende øjencreme samt dagcreme, afsluttes med en frisk aromatisk opvågning og stræk.

Teen + Alle 45 min. (Akne og Uren hud -Yon-Ka): Ansigtsbehandlingen målrettes teenage hudens tilstand, men er for alle der har problemer med tørhed, kombineret hud, tilstoppede porer, urenheder.
Behandlingen omfatter: Hudanalyse, aromatisk mist, afrens, blid peeling, kemisk rens af tilstoppede porer, massage, maske, serum og creme. Derudover vejledning i basis hudpleje rutiner.
Ideelt til alle teenagere, der gerne vil have en så fin og velplejet hud som muligt, og som (måske) mangler hjælp til simple men gode hudplejerutiner hjemme, der kan minimere tilstoppede porer, bumser og udbrud. Er der tale om decideret uren hud/acne anbefales et Yonka Kurforløb 3-5 gange.

Kosmetisk Ansigts Akupunktur 20 min. - Tillægsbehandling
Kosmetisk ansigtsakupunktur (KA) er en vestlig medicinsk diagnostik med dokumenteret effekt, som ikke må forveksles med østlig akupunktur. 
KA er det naturlige alternativ til botox ansigtsbehandling, og er kendt for at være en super effektiv behandling mod ansigtets ældningstegn, så som rynker, linjer, mørke rande og sammenfalden muskulatur. 
Akupunkturen behandler effektivt både alders- og mimiske linjer og booster muskulaturen i ansigtet, så ansigtet får en revitalisering.
Yderligere er der i visse tilfælde også fundet gode resultater ved behandling af tør hud, akne og psoriasis. Nogle undersøgelser har oven i købet vist, at KA har en positiv effekt på pigmentforstyrrelser.
Bonuseffekter: Endorfiner udløses i hjernen så stressniveauet sænkes, så både søvn og humør kan blive bedre.
For at opnå det bedste resultat, skal man regne med 3-5 behandlinger indenfor en kortere periode. Ønsker du derudover at gøre noget ekstra for at vedligeholde et fantastisk resultat, kan en behandling hver eller hver anden måned være fordelagtig.

NB! Der arbejdes ikke i botox og filler områder før op til 1/2 år efter disse behandlinger.

LED Lysterapi 20 min. - Tillægsbehandling
Videnskabelige studier har vist at lys i forskellige farver har forskellige effekter på menneskers hud og sind.
Lys har forskellige bølgelængder og er i princippet fotoner – altså energi – som absorberes af kroppen via receptorer i cellerne.
Tidligere behandlede læger f.eks. akne med ultraviolet lys, men da den bølgelængde som UV-lys har, også kan give skader, bruger man nu blåt eller rødt eller en blanding. Både blåt og rødt lys kan reducere bakterier uden at skade huden.
En lysbehandling kan stå alene som behandling, men er også relevant til understøttelse og forstærkning af en anden ansigtsbehandling.
Generelt kan man sige, at lysbehandling er velegnet til hudforyngelse, anti-aging, reduktion af rynker og fine linjer, øger blodgennemstrømningen, fremmer heling af sår, lysner pigmentpletter, styrker hudens produktion af collagen og elastin, mindsker udvikling af akne, hæmmer melanin som danner pigmentpletter.

Eyelashlash Extensions - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Voksbehandlinger - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Ansigtsbehandlinger - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Negle - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Brow Lamination - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Farv og ret af Bryn - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk

Lash Lift - hos Mette
Læs mere på: www.metterommelhoff.dk
 




Åbningstider


 
  Lige uger Ulige uger
Mandag 08:00 - 17:00 09:30 - 17:00
Tirsdag 09:15 - 17:15 09:30 - 17:30
Onsdag 09:15 - 17:15 09:30 - 17:30
Torsdag 08:30 - 17:00 09:30 - 18:00
Fredag 08:00 - 15:00 09:30 - 17:30
Lørdag Lukket Lukket
Søndag Lukket Lukket




 
 

En hjemmeside af melumi.com - Online booking system af melumi.com